Lunden-træneren Ken Ecce har fundet topform i stalden. Efter legestue-sejren til Frodo Cash på Jägersro i forgårs, fik Ken Ecce ny trænersejr i Odense i aften. Med Dinard, som fra bagspor og tredje par udvendigt nøjagtig fik has på Baywatch, som tabte løbet fordi kusken ikke kom forbi Dunst i spidskampen.
Ken Ecce var femmer i Nationalligaen i både 2017 og 2018. I fjor dykkede han under millionen indkørt til stalden, og han når heller ikke millionen i år. Det er dog fortsat muligt at nå i Top10 inden sæsonen er forbi.
Ken Ecce slog til i løbet efter. Med Steen Juul-trænede Falm, som nød godt af overpace i løbet. Ken Ecce har været en god gæstekusk for Steen Juul ved mange lejligheder. Ikke mindst med Bali med sejr i netop Odense i Grand Circle 4-Års Championatet for hingste og vallakker, og med samme hest som toer i derbyet.
Ken Ecce slog til for tredje gang. Hans egentrænede Flake var fejlfri, og så var modstanderne chanceløse med maidenssejr.
Med startgalop for favoritten Harley Boko havde Bo Westergaard-trænede Don Anton let spil i det hæderkronede Karl K. Pedersens Mindeløb. Føring hele vejen under Nicklas Korfitsen. Bo Westergaard fortsætter med at høste med brug af sine ansatte i løbene.
Morten Juul-trænede Hunter Dragon fortsætter med at levere. Spids og slut i stærke 1.14,3/1640 meter auto. Med Birger Jørgensen i sulkyen var det fuld kontrol hele vejen.
Karina Madsen-ejede og -trænede Wildstyle aflagde maidenstitlen med Karina Madsens bedre halvdel Kenneth Andersen. Fra tredje par indvendig kom åbningen med 300 meter hjem, og Wildstyle var mest effektiv i spurten.