1)
Den bornholmske løbsdag i dag indledtes med sejr til forrige års BM-toer Return To Sweden med Bent Dahl.
– Vi fik trafikproblemer undervejs, men det løste sig heldigvis, fortæller Bent Dahl til cbsport.dk. Jeg har tre hopper i fol, så vi er fortsat med i sporten, siger Bent Dahl.
2)
Andet løb på Bornholm vandtes af Lise Henriksen-trænede Jetset Onion med John Mikkelsen. Nåede akkurat frem til sejr. John Mikkelsen kørte, fordi hestens ordinære kusk Kenn Christoffersen er udelukket.
3)
Tredje løb på Bornholm blev en nem sejr for Cristiano Shadow og Kim Mortensen. Da spidsen først var opnået var sagen klar. Vinderhesten tilkørt hos tidligere træner Magnus Ladegaard.
4)
Fjerde løb på Bornholm gik til Brad Peak med Niels-Peter Steinlein. Overlegen fra spids og nu kandidat til Årets sejrshest på Bornholm.
5)
Femte løb på Bornholm, banens montémesterskab, til formidable Twin Peaks. Trods terræntab fra start blev den sendt frem til spidshesten Call Me Hanover, som var chanceløs, da Michala Haagensen gav marchordre til Twin Peaks. Vindertiden fremragende 1.20,4/2440 meter auto.
– Hun var fantastisk, jeg tænker vi kommer med hende i Golden League-finalen næste lørdag, funderer træneren Stefan Lind-Holm.
– Hun kunne have løbet en omgang mere i samme tempo, supplerede vinderryttersken Michala Haagensen.
6)
Sjette løb på Bornholm gav anden trænersejr til Stefan Lind-Holm. Med spidskørte Elia under guldhandsken Mads Petersen, som ikke bare bliver amatørchampion på Bornholm i år. Han vinder også landschampionatet. For første gang.
7)
Syvende løb blev vundet af Diana Østervang med hoppens træner Jonas Mikkelsen. Føring hele vejen. Kuskens første sejr med de voksne heste og anden sejr i træk på Bornholm. Klar til at matche de bedste hoppe på øen i 2021.
Foto: Torben Ager