Trænerskiftet til Flemming Ankerdal har gjort underværker for snart 12-årige Sir William. Den blev toer i går ved DM i monté på afstand af overlegne Rocky P H.

– Det var med blandede følelser min rytter Nicolai Scott havde efter løbet, indleder Flemming Ankerdal. Han mente han havde kunne truet vinderen, hvis han havde kendt Sir William bedre.

– Sir William leverede en flot afslutning i løbet, og jeg må sige han bliver bedre og bedre, oplyser Flemming Ankerdal.

Skive-træneren overtog hesten, fordi andelsstalden Bornholm.nu kasserede DM-sølvvinderen på grund af dårlig opførsel ved flere lejligheder.

– Han har ikke lavet noget forkert hos os, konstaterer Flemming Ankerdal, som også fik tredjeplads i DM Consolation med Cleo Gammelsbæk.

– Hun overraskede mig vildt. Hun var frygtelig i opførslen op til løbet, men tog sig sammen da det gjaldt. Tredjepladsen var maksimum.

– Kan jeg få hende til at falde til ro er hun fulgt på høje med Sir William, siger Flemming Ankerdal.