Det er i dag præcis 53 måneder siden Team Lundens første anpartshest debuterede. Apollo Damgård i Axel Jacobsens træning. Konceptet kom fra DR-sporten, som havde Enjoy DR2 som anpartshest og blandt andet med Stald Rita-manden Jørgen Jensen som delejer. Enjoy DR2 førte Jørgen Jensen ind i travsporten.
Mange hundrede nye mennesker er kommet til i travsporten i kraft af Team Lunden. Hestene har totalt vundet præmier for over 2.060.000 kroner og fem storløbssejre. Team Lunden har for øjeblikket hestene Earl Grey og Ghita Nørby. Sidstnævnte fik Lunden foræret mod at markedsføre den heftigt på både banens hjemmeside og facebook.
Markedsføringen har ikke været forgæves. Der er kommet indtægter i kraft af salget for over 490.000 kroner fratrukket træningspenge med flere i løbet af de snart 14 måneder Team Lunden har ejet Ghita Nørby. Toårshoppen skal på auktion den 31. december 2022.
Foto: Burt Seeger