Lundens dobbelte ponychampion Noah Mathias Holse har flere gange været brandslukker for provinstrænerne, når de gæster Lunden, og mangler en hjælpende hånd med det praktiske under en løbsdag.

Sønnen af Lunden-amatørklubbens formand Per Damberg har ambitioner om at gøre travsporten til levebrødet. I dag skal han hjælpe til hos Jeppe Juel, som gæster med fire heste.

Jeppe Juel har DM-sølvvinderen i monté Nikoline Nikolajsen med hjemmefra. Hun red i søndags den tidligere Jeppe Juel-trænede Cleo Gammelsbæk til tredjeplads i DM Consolation.

– Hun var meget oppe og køre inden løbet. Sådan var hun ikke, da hun var i træning hos os, men hun gik godt i Skive, beretter Nikoline Nikolajsen.

Foto: Martin Timm Holmstav