Som oplyst i går har en ny mand i travsporten købt sig ind i tre etåringer hos Lunden-træneren Axel Jacobsen, hvor man har investeret stort for fremtiden i dansk travsport.
– Jeg har syv plage i træning, fortæller Axel Jacobsen. Desuden har vi købt et føl efter Ready Cash hos Peter Simomi i Polen, siger Axel Jacobsen.
Seneste tilgang af plage er spændende etåringen Peak Of Legends v. Traders og den flerdobbelte storløbsvinder Peak Performance.
– Jeg er i færd med at køre hende til. Hun er til salg, oplyser hendes nye træner.
Axel Jacobsen passerede forleden 400.000 kroner indkørt i år, som den fjerde træner i Lunden.
Foto: Burt Seeger