Bare 534.960 kroner blev omsat til Lunden i dag i det otte løbs store program, og det var ikke efter fortjeneste.
Der var adskillige sportslige perler. Flake sejrede for sin træner Ken Ecce i 1.15,1/2000 meter auto, og ligner årgangshest i 2021. Karsten Holm trænede Erik er på vej mod titlen Årets sejrshest i Lunden. Vandt for René Kjær i 1.16,4/2020 meter volt trods galop.
René Kjær vandt også med Jan Kramer trænede Evoque, som fortsat har nederlag til gode. Sejrede i 1.15,4/2000 meter auto.
Pernille Skyum- og Steffen Christiansen-ejede og trænede High Speed vandt for Birger Jørgensen i toptiden 1.13,1/2000 meter auto, og Henrik Thomsen-trænede Excuse Me løb også solen sort med overlegen sejr for Jörgen Sjunnesson i 1.16,0/2000 meter auto.
Trænerskifte til Steen Juul har fået M T Nicole op i gear. Sejrede i 1.14,5/2000 meter auto.
Ken Ecce vandt som eneste to løb. Sejrede også med Iver Jessen-trænede Bowie, og så fortsætter Nicklas Korfitsen samlingen af sejre. Vandt med Bo Westergaard trænede Farnando D.
Der var igen lutter ros til Lundens nye banemand Jens Simoni på en dag, hvor omsætningen havde fortjent meget bedre.