Der er igennem tiderne sket højst besynderlige nomineringer og titelvalg til Hestesportens Galla. Hvem husker ikke da galoptræneren John Nielsen i en alder på over 60 blev nomineret til årets komet, ha, ha, og hvem erindrer ikke, da Bitten Jensen som både verdensmester og europamester blev groft forbigået til årets amatørkusk.

Det må da være helt oplagt, at Skive-træneren Morten Juul i år nomineres til Årets træner i Danmark. Efter ny trænersejr i Billund har Morten Juul styrket sine cifre i sin hidtil bedste sæson, også med storløbssejre. Tillykke med nomineringen Morten Juul.

Nationalligaens Top10 inden weekendens løb:

  1. Steen Juul – Charlottenlund – 4.084.634 kroner – 40 heste i træning
  2. Flemming Jensen – Aalborg – 3.565.462 kroner – 49 heste i træning
  3. Bo Westergaard – Aalborg – 2.819.019 kroner – 59 heste i træning
  4. Morten Juul – Skive – 2.070.314 kroner – 27 heste i træning
  5. Jeppe Juel – Aalborg – 1.721.776 kroner – 32 heste i træning
  6. Gordon Dahl – Aalborg – 1.606.164 kroner – 18 heste i træning
  7. Kaj Jensen – Aarhus – 966.866 kroner – 46 heste i træning
  8. Henrik Thomsen – Nykøbing Falster – 731.769 kroner – 23 heste i træning
  9. Knud Mønster – Skive  – 690.648 kroner – 23 heste i træning
  10. René Jonassen – Charlottenlund –  688.803 kroner – 19 heste i træning

Foto: Burt Seeger