Skive-træneren Christian Lindhardt har fået lidt tilgang på de sidste og råder akkurat nu over 16 heste.

– Vi starter en enkelt hest i dag. Ellie Said That. Jeg håber og tror det er en vinderchance, oplyser Christian Lindhardt.

Frede Bork fik sit første ”æg” i kvalifikationen til Dansk Avlsløb, hvor den ikke kom videre til finalen.

– Vi har taget konsekvensen og sendt ham til vintertræning. Han starter ikke mere i år. Kommer så tidligere ud næste år, oplyser Christian Lindhardt.

Staldens mest vindende hest er snart 11-årige Tourmalet med 20 sejre og 654.999 kroner.

– Hun virker slet ikke som nogen slidt hest. Jeg tror hun fortsætter med løbene næste år, uden jeg har drøftet det med ejerne, som er flinke til at komme og besøge hende, forklarer Christian Lindhardt.

Foto: Danny Stenbæk