Lundens løb i år var uden Stald KTAS-forretningsføren Bent Rejkjær på tilskuerpladserne. Han havde i stedet et andet gøremål i sportens tjeneste.

– Jeg var på rundtur i København og omegn og aflevere gaverne personligt til de mennesker, som havde vundet dem i vores store lotteri, fortæller Bent Rejkjær.

– Jeg synes det er måden at gøre det på. Det er naturligvis lettere at sende dem med posten, men jeg kan mærke på medlemmerne, at de synes det er hyggeligt at få dem overrakt personligt, siger Bent Rejkjær.

– Det er klart jeg ikke kører mange hundrede kilometer rundt med gaverne, men det bliver til adskillige kilometer bag rattet, siger Stald KTAS-drivkraften.

– Der har været lidt stille omkring vores heste et stykke tid, men nu lysner det.

– Jeppe Rask har både Endless Love og Crema di Noci startklare nu. Endless Love var god i rutineløb i lørdags, og Flemming Jensen har også Fiftyshadesof Sisu klar til start, oplyser Bent Rejkjær.