Nu syvårige Cato lukkede 2020-sæsonen med sejr til følge. I morgen aften gør den årets første start. Skuepladsen er Skive.

– Vi håber på et nyt fejlfrit løb, fortæller Claus Rasmussen, som træner hesten sammen med samboen Pia Kruse. Kapaciteten fejler ikke noget.

– Den har smidt mange penge væk ved galop. Jeg håber vi har knækket koden nu. René Kjær kører den igen. Det gik jo fint sidst, beretter Claus Rasmussen.

– Desert Fox har til gengæld skuffet os på det sidste. Vi vil prøve at få ham godkendt til monté, vi tror han har gode evner til det, siger Claus Rasmussen.

– Vi har to billige heste til sag. C Monde og Diamant Tinghøj, afslutter Claus Rasmussen.

Foto: Flemming Andersen