I morgen skal min mangeårige fynske ven Ole Bender på sin sidste rejse. Bare 51 år. Det er allerede nu mærkeligt at vi ikke har talt sammen i et par uger. I flere år talte vi minimum sammen to gange om dagen ligesom Ole gjorde det med Aalborg-træneren Jeppe Juel. Ole og Jeppe var tættere venner end Ole og jeg. Vi gassede hinanden om vores synspunkter om travheste og vi var sjældent enige os tre, men vi respekterede hinandens synspunkter. Ole var altid hudløs ærlig og erkendte hvis han tog fejl om en hest som vi alle sammen gør. Mine tanker går både til hustruen og til sønnen, men også til hans far og til de piger som har været frivillige hjælpere hos ham i mange år. Det er også et tab for væddeløbsbanen i Odense. Ole havde flere kunder i butikken på den modsatte side af Storebælt. Bertel David Maigaard, Kaj Jørgensen og Jørgen Jensen. Ole bliver bisat i morgen torsdag kl. 11.00 på:

Kirkegårds Kapellet
Heden 3-5
5000 Odense C

Foto: Ole Hindby