Michael Lønborg-trænede Gin Lady åbnede karrieren med sejr i går i Aarhus. Hestens ejer fulgte løbet på TV.

– Det var en meget mærkelig situation, fortæller ejeren Bertel David Maigaard. Det er jo mest Ole Benders fortjeneste. Han har brugt meget tid på at rette hende op, siger Bertel David Maigaard.

På grund af Ole Benders sygdom blev Ready Cash-datteren trænerskiftet til Michael Lønborg for godt en måned siden.

– Michael kørte et fint løb med hende i går. Undlod at svare spidsen, da en konkurrent pressede på, og afslutningen var bestemt opløftende, beretter Bertel David Maigaard.

Hårdt satsende Bertel David Maigaard jagter nye vinderblomster i dag på Jägersro med sin delejede Even Steven.

– Må være en god chance trods bagsporet, synes Bertel David Maigaard.

Foto: Ole Hindby