Morten Melin/Peter Ingves chanceløs i V75-1. Sås aldrig med chance. Uplaceret.

Danske Henriette Larsen til tops i anden afdeling med svensktrænede Bara Du Chene efter rygløb. Sejrspræmie 150.000 skr. Victor Rosleff lignede vinderen med Lucky Truc, men den galoperede sejren væk i føring med 100 meter til mål. Sort uheld for Victor Rosleff.

I V75-spillets fjerde afdeling leverede Morten Melin-trænede Tour Eiffel en stærk præstation. Det blev taktisk forkert, da kusken Peter Ingves indledte angreb 1300 meter før mål. Tour Eiffel blev hængende i sporene, men holdt alligevel til sjetteplads og 11.500 skr.

Bjarke Haagensen-trænede Dreamstone førte hele vejen for Adrian Kolgjini i 1.17,7/3140 meter voltstart til 150.000 skr. Tilhængerne i totoen blev belønnet med over 27 gange indsatsen i vinderspillet.

Foto: Burt Seeger