Franskfødte Hamilton d’Am forlader Bo Westergaards træning efter dens start i Lunden i morgen, fortæller hestens delejer Jens Glud Hansen i telefon tirsdag middag.

– Hesten er franskfødt og har med sin lave grundpræmiesum en stor chance for at tjene summer, som den aldrig vil kunne indtjene i Danmark og Sverige. Desuden har den stor favør af de store baner i Frankrig, vurderer Jens Glud Hansen.

– Hamilton d’Am, som imponerede stort ved sejren i Odense i fredags, går med sin nye træner Tomas Malmqvist til hans træningscenter i Frankrig efter løbet i morgen, beretter Jens Glud Hansen.

Foto: Gorm Johansen