14 dansktrænede heste er til start i aften på Jägersro.

Bornholmske Lise Henriksen starter fire heste. Holdet er Cash For Dash/Ulrik Christoffersen, East End/Ken Ecce, No Go/Ulrik Christoffersen og Jetset Onion/Ulrik Christoffersen.

Frank Mikkelsen er på plads med egentrænede Gunvor Silk og Capture, mens Jørgen Pedersen-trænede Foxie Hill får Mads Petersen i sulkyen.

Lunden-træneren Axel Jacobsen kører solo til den svenske derbybane med Staro Quentin, mens Lunden-kollegaen René Jonasen prøver med egentrænede Fazenda.

Fra Aalborg tager Kent Friborg turen med en enkelt hest. Enjoy Lomomba med træneren selv i vognen.

Fynske Martin Hansen er også på plads med Firenze Laser, der skal køres af den svenske catchdriver Jörgen Sjunnesson.

Henrik Thomsen kører fra Nykøbing Falster til Malmø med Lisa Lisieux, mens Victor Ecce passerer Øresundsbroen med egentrænede Kathy Dragon.

Jesper Hansen-trænede Theo Udsen får Ken Ecce i sulkyen. Sidstnævnte skal desuden køre Woogie Broline og Gold Eagle i svensk træning.

Foto: Burt Seeger