1)
Mikael Hansen-trænede Fritjof S H (v. Ens Snapshot) blev dagens hurtigste i Odense. Afgjorde for Nicklas Korfitsen efter rygløb til sejr i rekordtiden 1.12,9/1640 meter auto til 7.500 kroner foran tapre Ever So Clever. Tredjeplads til ligeledes godt afsluttende Enjoy Lomomba. Jesper Bødker sluttede uden for præmierækken med Eagle Bet og idømtes efter løbet bøde på 800 kroner samt udelukkelse fra 27/7-16/8 for grov trængning. Se løbet.

Jydsk 4-Årings Grand Prix-toeren Gibson (v. Gigant Neo) vandt for træneren René Jonassen. Fra andet par udvendigt kom avancementet på ind i opløbet til sejr i 1.14,8/2140 meter auto. Præmie 7.500 kroner. Andenplads til Torden fra udvendig position, mens længe førende Jesse Schermer var tredje. Se løbet.

Tyske Wladimir Gening gæstede med egentrænede Twin Peak (v. Adam’s Peak). Kom til spids efter 700 meter, hvor Garson Sali slap føringen. Holdt til mål i 1.17,9/2140 meter auto til 7.500 kroner foran godt afsluttende Elaine. Tredjeplads til Hyacint Brick fra udvendig position. Se løbet.

Trods galop indledningsvis og igen ud på sidste omgang afgjorde Flik Flak Gry (v. Ens Snapshot) flot til slut med træneren Søren Johansson i 1.15,4/1640 meter auto. Præmie 7.500 kroner. Andenplads til godt afsluttende Guldregn, mens Grace Egedal var tredje. Se løbet.

Sejr til Torben Hovgaard-trænede Grady Boom Bay (v. O’grady) vandt for Jeppe Rask. Overtog spidsen fra Gennah Sisa efter 700 meter og vandt i 1.15,3/2160 meter voltestart til 15.000 kroner foran Great Shadow fra udvendig postion. Tredjeplads til rygkørte Godiva Tårs. Se løbet.

Michael Lønborg vandt med egentrænede Gladiator (v. Great Challenger). Overtog spidsen efter 400 meter trods anden række, og sejrede i 1.16,0/2140 meter auto. Præmie 7.500 kroner. Andenplads til længe førende Iura, mens Great Shadow N var tredje efter rygløb. Se løbet.

Anden sejr i træk til Brian Crohnager-trænede Go Fast Shadow (v. Orlando Vici) og Birger Jørgensen. Kom til spids i første sving til åbningerne 13,9/500 meter og 18,3/1000 meter og vandt i 1.17,5/2140 meter auto til 7.500 kroner foran Hamish fra udvendigt position. Tredjeplads til Galant Østervang. Se løbet.

Boston Bore (v. Make It Happen) vandt for ejeren og træneren Pernille Rasmussen. Førte længe, inden at Farinelli Hastrup overtog i sidste sving. Boston Bore kom tilbage i opløbet og sejrede i 1.15,6/2140 meter auto. Præmie 7.500 kroner. Andenplads til Farinelli Hastrup, mens Jetmoon Heart var tredje. Både Boston Bore og Farinelli Hastrup kvalificeret til finalien i FDTs Sommerserie søndag den 31. juli i Odense. Se løbet.

Maidenssejr til Harald Derm (v. Noras Bean) med hestens træner Ken Ecce. Overtog spids i sidste sving fra Gry Egedal efter udvendig rejse og vandt i rekordtiden 1.17,4/2140 meter auto til 7.500 kroner foran rygkørte Hit It For Real. Tredjeplads til ligeledes rygkørte Ragnhild. Se løbet.

Martin Feltheim sejrede med Chip Line (v. Infinitif) i broderen René Feltheims træning. Kom i god afslutning efter rygløb til sejr i 1.18,2/2700 meter voltestart. Præmie 3.500 kroner. Andenplads til rygkørte White Light Act, mens T Bird Malou var tredje efter rygløb. Se løbet.

Frederikke Kirschoff vandt karrierens første sejr med Paw Willumsen-trænede Grose Photo (v. S J’s Photo). Afgjorde efter rygløb til sejr i 1.19,9/2160 meter voltestart til 1.500 kroner foran Easy Go Too Sejer trods galop i første sving. Tredjeplads til C Black Beauty P D. Se løbet.

2)
Foruden afkomssejr i Odense, havde Orlando Vici også en vinder på Åmål. Til Eric Martinsson-trænede Esprit Fairway og Carl Johan Jepson i 1.18,2/2080 meter voltestart. Præmie 20.000 SEK.

3)
Danske Paw Mahony var tredje med Peter Rudbeck-opdrættede Fourfiveseconds på Åmål. Idømtes efter løbet bøde på 1.500 kroner samt udelukkelse fra 27/7-31/7 for ureglementeret drivning.

4)
Tredjeplads som bedst for Kasper Foget på Harrah’s i Philadelphia i USA. Med Per Engblom-trænede Missy Trix i 1.11,8/1609 meter auto.

Foto: Burt Seeger