Kom i gang med trav

Kunne du tænke dig at få licens til at køre travløb, og ikke umiddelbart har egen travhest, eller har brug for større viden/erfaring med travheste, så kunne du tilmelde dig Charlottenlund Travskole.

På travskolen, som ligger i stald 14B på Charlottenlund travbane, er der undervisning for såvel unge som voksne.

Travskolen råder over 7 travere, som både bruges i undervisningen men også deltager i travløb. Disse travere er udvalgt specielt med læring af nye og urutinerede kuske for øje.

Man kan erhverve licens når man er fyldt 16 år, men undervisningen/oplæringen kan selvfølgelig startes både tidligere, og efter de fyldte 16 år.

Når eleverne har opnået tilstrækkelige kundskaber og rutine med hestene, så skal man deltage på et licenshold af ca. 2 måneders varighed afsluttende med en teoretisk og praktisk prøve.

Undervisningen foregår efter aftale med underviseren på alle ugens dage undtagen søndag. Der laves individuelle aftaler for at tilpasse elevernes arbejds/studie tider i så stor udstrækning som muligt.

Interesserede tilbydes en prøvetime, hvor travskolen har sikkerhedsveste og hjælme til låns.

Prisen for deltagelse på travskolen er et årligt kontingent på kr. 250 samt 250 kr. pr. mdr. når man går på travskolen.

Når man har erhvervet licens, er der mulighed for køre løb med travskolens heste, indtil man har fået egen hest, dette tilbud gælder i op til 2 år.

Skulle nærværende have vakt din interesse så kontakt Karina Rindom på 21 94 65 29.