Flemming Jensen fik dobbeltsejr i første løb. Vandt med Enforalle P fra udvendig position i 1.14,1/1640 meter auto foran den spidskørte staldveninde Bitcoin og med Black Snapper som tredje.

Ekstra Bladet Travklub vader i succes. Ny triumf til alt bedre Freja Skovsende. Føring hele vejen i toptiden 1.13,8/1640 meter auto. Farifant-datteren nu klar til Liga Finalen 29. december. Toer Diva De Meaux fulgt af S A Photo.

Jan Friis’ staldform fortsat holder. Trænersejr for anden dag i træk. Nu med Fireblade, som kom fra bagspor og rygløb til maidenssejr for René Kjær i 1.16,4/2140 meter auto foran Diaz Frisco og Livi Option. Favoritten Endless Love kørt på chancen. Kom aldrig fri. Femte i mål. Så godt ud.

Morten Juul-trænede Escape A P var sikkerheden selv med Birger Jørgensen. Føring hele vejen i 1.16,4/2140 meter auto foran de optimalt kørte Bella Donna og Diva Sisa.

Sæsonens dårligste løb i Aalborg gav maidenssejr til Per Nielsen-trænede Fix You i med Mads Hviid i billige 1.22,2/2140 meter voltstart. Kun tre af feltets 12 heste kom rundt uden galop i en gyselig forsamling. De følgende pladser til debutanterne Filippa B og Gloryfy Svend K A.

Tarzan Gardenia vandt sjette løb efter en forrygende afslutning med Michelle Mønster. Kim Madsens Tarzan Gardenia vandt i 1.16,0/2200 meter voltstart foran Takeabove og også godt afsluttende Blachman.

Syvende løb vandtes af Bo Westergaard-trænede Fritjof S H med Nicklas Korfitsen. Kørtes til spids efter 700 meter og sejrede knebent, men sikkert i 1.16,7/2140 meter auto foran positive Ems i samme tid og med Fastandfurious P H som tredje.

Morten Friis blev dagens mand i Aalborg. Han vandt også dagens sidste løb. Med Sabina Gammelgård-trænede Walkman June til dagens højeste odds 61,20. På en god afslutning sejrede Walkman June foran Cutty Sark og Cilas Smed.

Foto: Hesselborg Foto